Hvorfor?
Du er her: Fora » Hvorfor? » Følelsesjunkier
Følelsesjunkier
26. jul. 2009
Ifølge George Lakoff og hans bog "The Political Mind", så duer vi ikke til at tænke rationelt, og slet ikke når det gælder politik. Vi vil have tilfredsstillet vores følelser, vil vi!

Det skræmmende er, at Adolf Hitler sige nogenlunde det samme i Mein Kampf.

Er vi virkelig bare 7 milliarder følelsesjunkier, der går og venter på, at den rette folkeforfører kommer og trækker bukserne ned om knæene på os? Hvor nemt eller svært er det at lokke en i øvrigt veloplyst befolkning til at kaste sig ud i et følelsesorgie, der underminerer enhver form for fornuft og rationel politisk beslutningstagen?
14. jan. 2010
Ja, hvis mennesket var et dyr, drevet af instinkter. Men nu har vi jo en stor fed Neocortex der giver os illussioner om bevidsthed og fri vlije og andre spændende sager. Så nej det er vi ikke. Mennesket er som alt andet liv, en organisme der søger selvopretholdelse. Problemet er at vi i dag har udryddet alle trusler. Vi har dræbt alle rovdyrene, vi har varme i vores huse, vi har masser af mad, vi har medicin og vi har smertestillende medicin. Så opstår behovet for underholdning, hvilket vi også har masser af. Problemet er at mennesket ikke længere lever. Vi spiser ikke længere for at overleve, vi dyrker ikke sex for at formere os. Vi ser verden som et koldt mekanisk urværk, så vi gør alt vi kan for at slå et par timer ihjel; falder ned på skolebladsniveauet, følger med i enlige mødres økonomi, bliver vegetarer og ævler om livskvalitet imens vi klager over krige fjerne steder i verden, på hvilke vi absolut ingen indflydelse har. Vi har konstant brug for at føle at vi er noget, at vi gør noget. Dette føler man i høj grad når man arbejder på at overleve, men det gør vi ikke længere. Derfor jager vi disse overfladiske, ligegyldige og ubrugelige værdier, tøj og biler der skinner lidt mere, ekstra tommer på vores HDTV - komplet meningsløst.

Vi er nødt til at vende tilbage til vore forfædres verdenssyn - hermed ikke forstået, at vi skal genindføre Thor og Odin - men vi må tilbage til opfattelsen af at mennesket er ét med verden, at mennesket må agere på særlige måder for at opretholde verdens beståen. Verden må opfattes som dynamiske, psykologiske processer - ikke som en død kold ting vi kan udnytte og udhule efter forgodtbefindende.

Der er ikke noget der hedder os og verden - vi er verden - og vi skal ikke et sekund tro at menneskets øje ser verden som den er.

Vore ønsker og begær et resultat af hvad vi har og ikke har. Hvis folk sulter tilstrækkeligt går de ikke på arbejde, så slår de ihjel. Mennesker der får deres fysiske og åndelige behov opfyldt, vil ikke have et meningsløst job for at købe ligegyldige ting de ikke har brug for. Man vil gøre det man nu gør, fordi man ved at de psykologiske dynamikker må opretholdes, både i én selv og i verden. Ellers dør verden for én selv, og dermed dør man også selv indeni.

Skriv et svar

Din e-mail vil på intet tidspunkt blive vist til andre brugere på siden.
Søg på siden Seneste forumindlæg
Blog Kommende events
Det Andersenske Forlag     Hammerensgade 1, 2. sal     1267 København K     32 84 32 40     andersen@andersenske.dk