Det gælder næsten alle forskningsområder: de eksperter, der har den største viden, vil helst holde lav profil i det offentlige rum og fortsætte som neutrale forskere.
Men har vi ikke behov for, at dem, der ved mest, også forsøger at give et bud på, hvad der er klogest for samfundet at gøre, når der skal træffes beslutninger på de enkelte forskeres områder?
Eller er det kun godt, at videnskaben forbliver værdineutral og holder sig til at fremlægge deres resultater uden hverken anbefalinger eller advarsler?
Men hvem skal så vurdere videnskaben? Er det bare en bedre formidling af forskningens resultater, der mangler? Og hvem skal i så fald formidle forskningen? Forskerne selv eller journalister og forfattere?
Kære Lene
Jeg har en alternativ tolkning af Hegel, som måske svarer bedre til 'både og's grundlag og formål. Desværre er den i form af en opgave (20 sider)som jeg lige har lavet. Kan der på en eller anden måde skabes plads til baggrundstof, jeg tror den kan have betydning for lige præcis dette forum. Jeg vil gerne sende den som vedlagt fil til fri afbenyttelse.
Kærlig hilsen Flemse
Forskerne bør selvfølgelig høres, og afgive anbefalinger vedrørende deres speciale. At de ikke har lyst til at træde frem hænger nok sammen med mediemøllen i Danmark. På den anden side, kan man måske lade det sive via offentlige styrelser :-)
Nutidens problemer er ofte sammensatte, og komplekse, og berører mange forskellige facetter og fagområder, ligesom løsningernes sideeffekter kan overraske (Det er jo et af problemerne som også diskuteres i Mandag).
Bjørn Lomborg er jo et af de fremmeste eksempler på en "forsker" som blander sig i debatten, og anvender sit eget speciale til at løse andre områders problemer. Det kan uden tvivl diskuteres længe hvorvidt det er positivt eller negativt...
Personligt, vil jeg håbe han en dag læser "The Logic of Failure: Recognizing and Avoiding Error in Complex Situations" af Dietrich Dörner. Det er opbyggelig læsning :-)